Apple frigiver vigtige opdateringer

2024-10-28

Hvis du anvender produkter fra Apple så skal du være opmærksom og opdatere dit udstyr såfremt det anvises, Apple er ude med sikkerhedsopdateringer til en bred vifte af deres produkter fra iPhone, iPads til MacOS, tvOS, WatchOS og VisionOS.

Hvis du eksempelvis er en heldig iPhone ejer bør du installere den 1,64GB tunge opdatering, som indeholder en sværm af vigtige fejlrettelser til både OS og browser og som kunne muliggøre kompromittering af ikke opdaterede enheder.

Udover at patche sikkerhedsfejl indeholder opdateringen også flere funktionelle forbedringer der gør oplevelse af at anvende iPhone bedre og mere stabil. Og som noget, der måske kan gøre de fleste nysgerrige, inkluderer version 18.1 også Apple Intelligence der er Apple's svar på AI. MEN, og der er et men! For os danskere skal vi ændre sproget på iPhone til engelsk indtil iOS version 18.2 lanceres. AI til iPhone tilbydes til: iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro samt iPhone 16 Pro Max.

Der rettes også en god portion sårbarheder i MacOS som omfatter Sequoia, Sonoma og Ventura.

I iOS rettes der fejl i komponenterne CoreMedia Playback, App Support, CoreText, Foundation, ImageIO, IOSurface, iTunes, Kernel, MobileBackup, Safari, Scenekit m.fl.

Yderligere oplysninger:
https://support.apple.com/en-us/100100