En klassisk Kay Bojesen abe til 20 kroner?

2023-12-14

Tror du på en online julemand?
Når man ser en reklame på Facebook, i en tid, hvor de hårdt tjente penge, gerne skal gå til julegaver til de nærmeste, er man måske mere modtagelig overfor tilbud, som bare er lidt for gode til at være sande?

Julesvindel!
Det er ikke kun Black Friday, at svindlerne er på spil. Det er de også her op til jul, og hvis noget ser for godt ud til at være sandt, så er det næppe den digitale julemand der er på spil!

Et sprængfarligt tilbud på en Boysen abe til 20 kroner!
I løbet af denne uge har Facebook's eget reklamesystem været belejlige med at sprede et budskab om meget billige Kay Bojesen aber. Et juleudsalg. Se eksempel herunder:

Altså, rigtigt billigt: 20 kroner per stk.

Disse reklamer har kun et formål. At flytte trafik væk fra Facebook, og over på websider, hvor man altid ender man at "vinde" i en konkurrence, hvor du skal pakke digitale pakker ud.

Tredje gang, lykkens gang
Man vinder altid efter tre gange, og så er vejen banet, og du kan dårligt sige nej, eller ...

Det kan virke dumt, men sagen er den, at det desværre fungerer. Mange falder i.

Nu skal de it-kriminelle have betaling for deres indsats, og først vil de gerne have lidt oplysninger om dig.

Det sker via websiden (saniteret)
blissfulbloom360[.]com

Hvis man indtaster sine oplysninger her, så flyttes man til en anden webside, som tager kærligt imod dine kreditkort oplysninger. Det sker via: gogetalltoys[.]com

Den pågældende webside er naturligvis gemt bag "Cloudflare" og WHOIS oplysninger (hvem der ejer domænet) er naturligvis skjult. 

På websiden er der ingen brugbare kontaktoplysninger, så dine kreditkort oplysninger, hvis du opgiver dem, lander i hænderne på, ja Gud ved hvem. Og den billige abe? Ja, den kan du kigge langt efter.

Jeg spørger lige igen; Tror du på en online julemand?