Microsoft afliver alle udgaver af Windows 2012 servere

2023-10-11

I dag er det officielt end-of-life for Windows 2012 R2-servere. Det betyder, at de ikke længere vil modtage sikkerhedsopdateringer, udover de, som er bundet ind i en mainstream extended support aftale/Extended Security Opdateringer (ESU'er).

Det betyder også, at centrale komponenter, herunder f.eks. Microsoft Edge version 109 vil blive den sidste supporterede version på Windows Server 2012 og Windows Server 2012 R2. Det vedrører alle udgaver: Datacenter, Essentials, Embedded Systems, Foundation og Standard.

Fortsat mange Windows 2012 servere i drift i danske virksomheder
Jeg er bekendt med, at der fortsat findes en stor mængde af disse ikke supportede on-promise servere fordelt rundt i danske virksomheder, og til det kan jeg kunne sige, at det er vigtigt at få dem opgraderet. Det kan ske ved at skifte til 2022 eller flytte til Azure.

Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at opgradere, så bør de tilbageværende 2012 servere isoleres/segmenteres, så meget som muligt, for at minimere angrebsfladen og eksponering i netværket. Hvis man vil gå et skridt videre i segmentering af End og Life servere, end f.eks. at bruge zoner og VLANs til at adskille dem, kan man også forbinde serverne til en, eller flere dedikerede firewalls, for at opnå tilpas segmentering.

Microsoft har publiceret en artikel, hvor der kan findes trin-for-trin vejledning til at opgradere til en nyere og supporteret Windows server version eller Cloud.

Yderligere oplysninger:
https://learn.microsoft.com/en-us/windows-server/get-started/install-upgrade-migrate
https://learn.microsoft.com/en-us/lifecycle/products/windows-server-2012-r2