Omfattende svindel med billige Marshall højtalere

2024-06-16

Dette scam kører for fulde omdrejninger på Facebook og har modtaget flere end 3000 likes. Se billede herunder.

Lokkemaden er simpel. Du klikker på URL-forkorter linket i opslaget, eller knappen "Bestil nu" hvorefter man flyttes fra Facebook og lander på websiden (saniteret) https://chupcuoi[.]com.

På denne webside skal du fortælle hvor du har hørt om konkurrencen, hvilke størrelse og farve du ønsker dig og derefter er det "Tillykke!" ved tredje forsøg. Men men men, det er selvfølgelig bare phishing som er pakket ind på en mere raffineret måde end de klassiske spam e-mails eller smishing kanmpagner.

Læs det med småt!
Hvis du læser det med småt kan du f.eks. se at fakturering vil ske igennem "GardenSoGreen.com". Dette DNS er købt igennem NameSilo og hostet hos CloudFlare. Domæne registant data er beskyttet af PrivacyGuardian.org. Der angives også et telefonnummer hvor selskabets supportafdeling kan kontaktes: (+44)151 453 1088. At dømme efter landekoden er det hjemhørende i Storbritaninen.

Og denne sætning, som også står med småt og hvor du skal acceptere betingelserne af købet, afslører hvad der formentlig sker når du handler på den webside:

"Jeg accepterer og accepterer betingelserne for medlemskabet og vil gerne have et sekundært medlemskab. 2x tilbagevendende betalinger hver 14. dag, aktuel sats (45 €). Annuller når som helst".

Sagt på en anden måde. Du aner ikke hvem du handler med og du aner ikke hvor meget denne fejl potentielt vil komme til at koste dig.