Spot og stop investeringssvindel

Investeringssvindel er den digitale form for bedrageri, der årligt koster almindelige danskere flest penge, knuste forventninger og tømte pensionsopsparinger ...

I investeringssvindel lokkes typisk med billeder af kendte mennesker (f.eks.: Anders Holch Povlsen, Jesper Buch, Mads Mikkelsen, Nikolaj Coster-Waldau, Lise Rønne, Jes Dorph, listen er lang) over sociale medier, som f.eks. Facebook og Instagram.

På det seneste har svindlerne forfinet deres kampagner og kamufleret deres sande formål bag typisk clickbait. Se billeder herunder. Clickbait, er overskrifter på artikler eller annoncer, der skal lokke nysgerrige brugere til at klikke på indholdet. De fungerer som fluepapir. Og fra et uforsigtigt klik, er vejen til at tabe penge på investeringssvindel, kort ...

3 bander målretter sig mod Danmark
I løbet af de seneste 4 måneder har der været mindst 6 større kampagner som oftest skydes i gang på Facebook og som lanceres igennem Facebooks eget reklamesystem. Det gør det muligt at tilrette kampagnerne geografisk og mod en særlig aldersgruppe og køn m.v. Det placerer naturligvis Facebook (Meta) i en dum dobbeltrolle, idet de samtidig tjener penge på at finansiere noget, der ender med at koste deres brugere penge.

Vi har grundlæggende at gøre med mindst tre grupper/bander, som målretter deres investeringssvindel mod Danmark. De gør alle brug af herboende danskere der taler og skriver dansk fejlfri,t og som også tidligere har medvirket i deciderede videokampagner, hvor de fremviser deres formue og fortæller hvor nemt det var at tjene pengene og at DU kan gøre det samme.

En velsmurt svindelmaskine indpakket i snedige dækhistorier
I de seneste kampagner ser jeg, at svindlerne pakker deres indhold lidt bedre ind. De ved, at paraderne er oppe hos mange danskere, efter de mange ulykkelige historier, der er rullet hen over TV over de seneste år. Et par friske eksempler på reklamer for investeringssvindel herunder:

Djævlen er gemt i detaljen ...
I denne reklame finder man først formålet, når man læser artiklen igennem. Her sniges pludseligt en sætning ind der indikerer at der skulle være blevet konfiskeret en stor mængde penge, der er tjent helt legitimt. Og bingo. Et link til en investeringsside. Snedigt!

Herunder et par tilsvarende annoncer med samme modus:

Når man klikker på disse annoncer, flyttes man over på en webside, som udelukkende er oprettet med formålet, at bringe en nyhed der på snedig vis, inkluderer en passage om hvordan de er kommet til deres formue. Det er pænt pakket ind i selve historien, så når man læser den, tænker man, aha det var smart. Og så kan man derigennem fristes til at tilmelde sig:

Denne tilmelding har et todelt formål; dels får svindlerne indhentet grundlæggende oplysninger om potentielle ofre, og dels kan de kanalisere brugerne videre til en stribe investeringsplatforme med mulighed for at oprette en konto.

Professionelle fupplatforme
Disse investeringsportaler er smart designet og man kan hurtigt komme til at føle sig i trygge omgivelser, da det ser uhyggeligt professionelt ud.

Fra den pågældende konto kan du nu indbetale penge så du kan begynde at handle. Der er flere måder at betale på. Man kan vælge mellem kreditkort, bankoverførsel, PayPal eller med kryptovaluta. I mellemtiden vil de oplysninger som man indtastede til at begynde med, blive brugt af svindlerne til at tage kontakt. Her tildeles ofrene deres egen "key account manager". Det kan lyde fint og de er veltalende og det kombineret med flotte og professionelle websider, kan hurtigt medvirke til at man går med på investeringen.

Hvis du investerer, så taber du. Din bank kan og vil ikke hjælpe!
I forbindelse med investeringssvindel skal man være særligt opmærksom på at Politiet kun har meget ringe mulighed for at hjælpe, ligesom du vil opleve at banke hovedet mod en lukket dør hos din bank, hvis du beklager din nød. Investeringssvindel dækkes normalt, eller aldrig, af dit pengeinstitut, da du selv har valgt at foretage en investering.

Falske investeringsportaler i massevis
Jeg har herunder samlet en stribe domæner, som er de investeringsportaler der danner grundlag for denne svindel. Man kan som virksomhed, eller offentlig myndighed, vælge at blokere dem i sin sikkerhedsløsning, da de ikke tjener andet formål end svindel. De kan også med fordel blokeres af din Internet udbyder (ISP). Der arbejdes i den sammenhæng på at kunne leveres løbende domæne beskyttelse på DNS niveau mod disse svindelkampagner, som led i Erhvervsministeriet tiltag omkring at beskytte borgerne i Danmark bedre mod Investeringssvindel og anden online kriminalitet.

surefxt[.]com
xtrembitefx[.]net
thefx24[.]com
truxoinvestments[.]com
rodigitalearners[.]com
spikefxfasttrade[.]com
spotpayfx[.]comassetsglobalfirm[.]com
fxoption-int[.]com
fxsproinvestmentforex[.]com
globalcryptoconsulting[.]com
capitalmindtrade[.]com
defima[.]io
ethpi[.]top
phemexglobalimited[.]org
globalfxmultitrade[.]com
microglobalfx[.]com
glenrocks[.]com
ginvest[.]pro
europemarket[.]io
hodlergroupfx[.]com
fxcentrum[.]com
gmportal[.]co
eurobit[.]club

Måske mest fordi, at det ser en smule sejt ud, har jeg mappet de tre større clustere (hosting) ud i et diagram, som kan ses herunder:

Udvis skepsis og sund fornuft
Som altid, gælder det om at tænke sig om en ekstra gang. Når noget er for godt til at være sandt, ja, eller meget bedre end man turde håbe på, så er det formentlig altid tid til skepsis. Og særligt når det drejer sig om hurtige penge på internettet.

Gode råd og links:

Politiet:
https://politi.dk/investeringssvindel

Finansdanmark:
https://finansdanmark.dk/tal-og-data/institutter-filialer-ansatte/kriminalitet/svindel-med-netbank-og-betalinger/investeringssvindel/

Nordea:
https://www.nordea.dk/privat/find-hjaelp/sikkerhed-og-bedrag.html

Andre links:

Ekspert raser mod Facebook: Gør slet ikke nok for at stoppe tsunami af svindel
https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/ekspert-raser-mod-facebook-goer-slet-ikke-nok-for-at-stoppe-tsunami-af-svindel

Bitcoinsvindlere lokker opsparingen ud af danskere og bruger kendte som blikfang
https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/lokker-opsparingen-ud-af-danskere-og-bruger-kendte-som-blikfang