Ny bølge af Facebook lokkemad til investeringssvindel

2023-12-17

Jeg har skrevet om det før. Men denne form for svindel er udspekuleret, og er den form for Internet svindel der koster helt almindelige mennesker flest penge når det handler om it-kriminalitet. Store formuer går tabt på en illusion om et flot afkast. Her kommer så en advarsel mere, baseret på en ny bølge af reklamer, der distribueres over Facebook og hvor hvor investeringer skal lokkes ud af almindelige mennesker.

Facebook's reklamesystem bliver endnu en gang misbrugt til at sprede reklamer med såkaldt "clickbait", hvor kendte mediebrands som DR og BT misbruges.

Det er gammel vin på nye flasker og målet er fortsat det samme; at få naive Facebook brugere til at klikke på misvisende reklamer, der tager dem til en webside udenfor Facebook, hvor der så lokkes med hurtige penge.

Et udsnit af den seneste fluepapir er samlet herunder:

De flytter bl.a. trafikken til følgende websider (saniteret)

wispwander[.]com
novwalli[.]com

Og derfra videre til næste fase, hvor man skal opgives basale kontaktoplysninger som navn, mobil og e-mail (saniteret)

novinvcb[.]com

For endelig at lande på en falsk investeringsportal, som i dette tilfælde er (saniteret)

pulsarparchment[.]com

Det er dog ikke den eneste af den slags portaler, som lokker med oprettelse af konti, nemme penge og fiktive afkast. Jeg har samlet de nyeste herunder, som man kan overveje at blokere, da de intet godt har at tilbyde, andet end svindel:

stockworths[.]com
intrfund[.]com
primefunds[.]net
standardedcoins[.]com
immediate-edge[.]software
Arabinvest[.]io
arise-income[.]net
247productivecryptoasset[.]com
debtsupportgroup.co[.]uk
hadroncapital[.]de
matrixinvest[.]org
lyraten[.]com

DNS blokering! Hvad venter vi på?
Måske engang, hvis vi ellers kan få den DNS blokering på plads, kan vi bedre hjælpe til at beskytte almindelige mennesker mod at besøge disse websider. De fortjener at blive blokeret!

Som nævnt har jeg skrevet om det her før:
Spot og stop investeringssvindel
https://www.kruse.industries/l/spot-og-stop-investeringssvindel/